De første kendte indbyggere i den Dominikanske Republik, nåede øen omkring 2600 f.kr.

Det var Columbus der døbte øen Hispaniola (lille Spanien). Columbus regerede gennem 8 år øen og i løbet af denne relativt korte periode, delte europæerne stort set hele øens frugtbare jorder mellem sig, og med denne også befolkningen. I det 16. århundrede medførte det hårde arbejde i guldminerne, epidemier og undertrykkelse, at den oprindelige befolkning svandt drastisk ind, og dermed også arbejdskraften. I 1967, da der ikke var mere guld på Hispaniola, gav spanierne en tredjedel af øen (den vestlige del, som i dag hedder Haiti) til Frankrig.

I 1821 invaderede Haiti den østlige del af

øen, indtil den Dominikanske nationalbevægelse fik slået dem tilbage i 1844. I årtier var landet svækket grundet krige mod Spanien og Amerika. I 1924 kom præsident Horacio Vásquez til magten, indtil hærchefen Rafael Leonidas Trujillo gennemførte et statskup og tvang Vásques til at gå af. Fra 1930 til 1947 styrede med diktatorisk magt. Efter et oprør og Trujillos likvidering, oplevede landet i 1963 sit første frie valg.